Nyheder og aktiviteter - Stjernekig og grill

Tirsdag d. 8. september 2015

 

Vi mødes fredag den 11. september 2015 (vejrprognosen siger næsten skyfrit) hos

StaySail, Søndersognsvej 96, Svensmarke, hvor vi fra kl. 21.00 til 23.00 starter med

"at se på stjernebilleder og farverige dobbeltstjerner. Så går vi på opdagelse blandt

stjernerne. Ser på kugleformede stjernehobe der indeholder mere end 500.000 stjerner.

Røgringe og æbleformede gaståger som er rester af døde stjerner. Gaståger hvor nye

stjerner dannes, samt stjerne hobe med dusin eller hundredvis af stjerner".

 

Men allerede fra kl 19.00 har StaySail sat gang i grillen. Så her har man mulighed for 

at grille sin medbragte aftensmad og spise sammen. Drikkevarer købes hos StaySail..

Så alle der kan, lad os mødes kl. 19.00 og få en glad og spændende aften ud af det.

 

Man skal ikke tilmelde sig, man skal bare komme uanset om det er kl. 19.00 eller først

kl. 21.00.

 

Hvis vejrprognosen viser sig ikke at holde (det sker jo), så prøver vi igen den 19.september 2015