Nyheder og aktiviteter - Fælles Æblepressedag & info om lån af æblepressen
Tirsdag d. 23. september 2025
Det er blevet efterår, og æblerne drysser af træerne. En måde at opbevare overskuddet på er ved at presse dem til most.
🍎🍏🍎🍏🍎🍏🍎🍏🍎🍏
I den anledning genoptager vi en gammel tradition og inviterer til
Fælles Æblepresse-Dag lørdag d. 18. oktober kl 10-12
hos Linda og Jørgen på Oddermose Strandvej 4
I dette tidsrum er det muligt at komme med havens æbler og presse dem til most på beboerforeningens æblepresse.
Inspirer dine med-beboere til brug af æbler i madlavningen!
Som en lille fornyelse af traditionen opfordres alle til i dagens anledning at medbringe en lille smagsprøve på hvordan I anvender æbler i husholdningen.
Er det udover most og æblekager måske også æbleflæsk, æbleslaw, æbleketchup eller....?
Overrask dine med-beboer med en ny og spændende opskrift 🙂
Alle er velkomne
- og i særdeleshed:
- Nye beboere i foreningen, der gerne vil lære æblepresse-udstyret at kende, før man evt selv låner det med hjem. (Læs mere om lån af udstyret sidst i mailen).
- Og dem med mindre portioner æbler, som denne dag kan få adgang til æblepressen uden selv at skulle hente, samle og sætte udstyret op.
HUSK at medbringe emballage til den færdige most!!
NB! Af hensyn til planlægningen er tilmelding nødvendig på mail: info@desoendrebyer.dk senest 11. oktober og fortæl om I kommer!
🍎🍏🍎🍏🍎🍏🍎🍏🍎🍏
Som medlem af beboerforeningen kan man låne foreningens store æblepresse med hjem.
Det sker ved telefonisk henvendelse til Linda (tlf 53 80 94 71) og Jørgen (tlf 22 38 94 71).
Udstyret må ikke udlånes til andre end foreningens medlemmer, og kun efter forudgående aftale med Linda og Jørgen, således at vi altid ved, hvor udstyret er.
Udstyret afhentes og afleveres efter aftale hos Linda og Jørgen på Oddermose Strandvej 4 - naturligvis i samme stand som man modtog det :-)
God æblehøst 🍏🍎
ønsker
Beboerforeningen De Søndre Byer